Popseco og bæredygtighed
et grønt ansvar
En grundlæggende parameter i udviklingen af POPSECO er at vi skal tilstræbe størst mulig bæredygtighed i alle dele af værdikæden.
De økologiske råvarer er fra starten udviklet og sourcet med bæredygtighed for øje. Løbende bliver der i udviklingen undersøgt og afprøvet hvordan vi kan tage det næste skridt i den retning. F.eks er vi ved at undersøge hvordan lokale frugt affaldsprodukter kan bruges som basis for vores pulp og smag.
Emballagen er den næste udfordring og her er der taget de første skridt. Papemballagen er lavet af FSC certificeret pap der sikrer at det er baseret på forsvarliog skovbrug.
Den emballage isene fryses i skal være af en bestemt plastik kvalitet for at kunne holde på væsken og sikrer en god holdbarhed, så madspild minimeres. Denne plastik er genbrugbar og tykkelsen er minimeret, så vi bruger så lidt som muligt. Vi undersøger løbende om der findes andre produkter på markedet som kan sikre den rigtige kvalitet på en mere bæredygtig måde.
De andre dele af værdikæden er under evaluering og hver beslutning tjekkes for et bedre og mere bæredygtigt alternativ - ikke fordi vi skal, men fordi det er så indgroet en del af vores værdisæt.